Kulturministeren har aflyst alt statsligt samarbejde med officielle russiske kulturinstitutioner. Det gjorde hun ret i. Alt, hvad der kan opfattes som en støtte til det nuværende russiske regime, bør vi selvfølgelig stoppe i videst muligt omfang.
Samtidig har hun også opfordret alle landets kulturinstitutioner til at kaste et kritisk blik på aktiviteter og samarbejdspartnere, der har forbindelse til Rusland, og overveje, hvad og hvem »man vil lægge navn til«. Her bliver det straks noget mere problematisk, for flere steder er det åbenbart blevet opfattet som en opfordring til generelt at udelukke russisk kultur.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.



