Higer vi voksne ikke som besatte efter den anerkendelse udefra af vores præstationer, som er blandt årsagerne til, at for mange børn og unge mistrives? Hvordan skal vores børn og unge reelt tro på, at deres identitet ikke udelukkende er bundet op på deres præstationer, når deres forældre viser dem det modsatte?
Resultaterne af VIVE’s undersøgelse af børn og unges trivsel har fanget min opmærksomhed – ligesom den sikkert har fanget alle andre forældres opmærksomhed med børn i skolealderen. Jeg har reflekteret over, om de inklusionsregler, der ændrede grundskolen for et årti tilbage, har været for udfordrende eller forkert iværksat?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

