Skal karaktersystemet og optagelsessystemet til de videregående uddannelser forandres, som Reformkommissionen har foreslået, må målet, vil de fleste nok mene, være at opnå et mere retfærdigt system. At optagelsesprøver for unge med over 9 i gennemsnit skulle være mere retfærdigt end det nuværende system, hvor dem med de højeste karakterer kommer først til mølle, er dog ganske uklart. Hvorfor det ikke må kunne betale sig for et ungt menneske at give den en ekstra skalle i de tre år, gymnasiet varer, for dermed at sikre sig en plads på en videregående uddannelse, er derimod klart, for målet er at undgå 12-tals piger.
Som det er i dag, kan den flittige såkaldte 12 tals-pige, f.eks. med indvandrerbaggrund, efter tre års hårdt slid gøre sig fortjent til en plads på statskundskabs- eller medicinstudiet, men det kan hun ikke regne med i fremtiden, hvis Reformkommisionen får magt, som de har agt. Tværtimod må hun forvente at se sig overhalet af smarte middelmådige studenter med privilegeret baggrund, hvor forældrene er velhavende nok til at købe sig til en mentor, der kan få deres smådovne, men privilegerede søn igennem nåleøjet og direkte ind på medicinstudiet, jura eller jordemoderuddannelsen, hvor vennernes børn jo også går.
