Klicheer har den alment anerkendte sociale funktion, at de friholder os fra at tænke, har filosoffen Hannah Arendt engang sagt. I flosklen er der ikke behov for refleksion, fordi sproget allerede har tænkt verden færdig for os. Derfor er klicheer så brugbare – og farlige – i politik.
Nogle gange vækkes klicheerne dog alligevel til live og opnår en tilværelse for sig selv; kommer til at vandre omkring som golemmer i nationernes liv, skaber ravage, hvor de burde have skabt orden.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

