Debatindlæg afChristoph Ellersgaard

Lektor på CBS og forsker i magteliter

For de det store flertal af danske eliter er Herlufsholm heldigvis et levn fra fortiden. Men afdækningen af forholdene på kostskolen viser problemet ved at lade elitestatus komme i kraft af tradition.

Herlufsholm er for dem, der mener traditionens ret giver dem en plads i eliten

Lyt til artiklen

De beskrivelser, der gives fra hverdagen på kostskolen Herlufsholm i den meget omtalte TV2-dokumentar viser, at skolen har holdt fast i nogle dybt problematiske traditioner. Traditioner, der fastholder det den tyske sociolog Max Weber kaldte det traditionelle herredømme, hvor handlinger ikke legitimeres på baggrund af rationale argumenter, men på baggrund af tradition. Med andre ord: Dem der har traditionen og historien på deres side har ret til magten. Ligesom i de feudale og patriarkalske samfund Weber tog udgangspunkt i, da han udviklede sine begreber. Her var der også tale om former for autoritet, hvor undersåtternes rettigheder altid kan indskrænkes.

Mange sidder formentlig tilbage med spørgsmålet om, hvorvidt den danske elite er fyldt med personer, der er skolet i generationers afstumpede traditioner. Heldigvis ikke. Da vi kortlagde magteliten i 2012 var det kun to ud af de mere end 200 personer, vi kunne finde gymnasietilknytning for, der nævner at være studenter fra Herlufsholm. Det er i øvrigt de to tidligere bestyrelsesformænd eller forstandere for skolen tidligere administrerende direktør i Microsoft Danmark Jens Moberg og den konservative politiker og godsejer Bernt Johan Holger Collet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her