Hhv. forsker i EU's forsvarspolitik på Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) og ph.d.-studerende på Statskundskab, Københavns Universitet
I et fremtidigt perspektiv, hvor USA ønsker, at Europa tager mere ansvar for egen sikkerhed, og EU’s forsvarspolitik styrkes, får det danske forsvarsforbehold større konsekvenser end i dag.
Uden et forbehold vil Danmark trække EU’s sikkerhedspolitik i en transatlantisk retning
Lyt til artiklen
Henter...
For et lille land som Danmark er internationale alliancer og samarbejde en forudsætning for sikkerhed og indflydelse. Her har Danmark traditionelt opdelt sin udenrigspolitik i forskellige søjler. Økonomi er blevet varetaget i EU, sikkerhed i Nato og udvikling i FN.
Danmark har derfor et stort engagement i Nato-regi og har involveret sig i de store amerikansk-ledede krige i Afghanistan og Irak. Danmark viste sig her som en offervillig partner, så selvom krigene fejlede fra et politisk, militært og humanitært perspektiv, forstærkede de relationen mellem Danmark og USA. I EU kunne Danmark lægge sig i kølvandet på Storbritannien, der også havde en økonomisk tilgang til Unionen, og modsatte sig forsvars- og sikkerhedspolitisk samarbejde.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
