Man kan næsten ikke åbne en avis uden at læse et indlæg fra velfærdsansatte, som hævder, at vores velfærdssystem er på randen til kollaps. På baggrund af årelang forskning er min konklusion, at frygten for kollaps er reel. En af forklaringerne er, at vi styrer vores velfærd ud fra samme logik, som prægede finanssektoren op til kollapset i 00’erne.
Sagen er, at forventningerne til optimering og vækst i velfærdssektorens evne til at skabe output er blevet så overoptimistiske, at de afkobler sig fra de reelle ressourcer og muligheder ude i praksis.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

