’Krænkelsesparat’ er blevet et nyt skældsord. I en række aktuelle diskussioner om, hvordan vi har behandlet og behandler hinanden, fyger ordet gennem luften. #MeToo-bevægelsen var begyndelsen, hvor en række faktiske overgreb mod kvinder førte til en tiltrængt diskussion af de strukturelle forhold bag undertrykkelsen og overgrebene i form af den udbredte objektivisering af kvindekroppen, tavshedskultur og privilegieblindhed.
Siden har andre grupper meldt sig ind i diskussionen med deres egne erfaringer af både konkrete eksempler på undertrykkelse og stigmatisering pga. religion, hudfarve, seksualitet eller handikap. Og hurtigt er debatten i det offentlige rum blevet forvrænget og handler nu om, hvorvidt det nu er den ene eller anden part, der krænker, er krænkelsesparat, woke, boomer osv.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

