Som politiker skal du kun spise en hotdog ved pølsevognen, hvis du kan gøre det ligesom alle os andre, og du skal i hvert fald ikke bestille fois gras til din frokost, hvis dit vælgersegment er glade for dyr eller ikke har råd til at spise det samme. For den mad, vi spiser, og den iscenesættelse, vi omgærder den med, er blevet en sand identitetsmarkør, mener Caroline Nyvang, historiker og seniorforsker på Det Kongelige Bibliotek.
Hun er bogaktuel med ’Stegt flæsk med persillesovs’, der ser på den danske madkultur og -historie. Med udgangspunkt i den landsdækkende afstemning i 2014 om en dansk nationalret forsøger hun at give en forklaring på, hvorfor diskussioner om mad har en særlig evne til at skrue op for debatblusset.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
