Debatindlæg afLars Ungermann

Vores forhold til måltidet og maden i sig selv bærer præg af en næsten religiøs dyrkelse. Derfor skal vi passe på med, hvilke madbilleder vi poster på de sociale medier. Det gælder ikke mindst politikere, som i stor stil benytter maden til at vise, at de bare er helt almindelige mennesker, siger seniorforsker Caroline Nyvang.

Madforsker: Det kan være fatalt at sætte sig til bords med den forkerte

Lyt til artiklen

Som politiker skal du kun spise en hotdog ved pølsevognen, hvis du kan gøre det ligesom alle os andre, og du skal i hvert fald ikke bestille fois gras til din frokost, hvis dit vælgersegment er glade for dyr eller ikke har råd til at spise det samme. For den mad, vi spiser, og den iscenesættelse, vi omgærder den med, er blevet en sand identitetsmarkør, mener Caroline Nyvang, historiker og seniorforsker på Det Kongelige Bibliotek.

Hun er bogaktuel med ’Stegt flæsk med persillesovs’, der ser på den danske madkultur og -historie. Med udgangspunkt i den landsdækkende afstemning i 2014 om en dansk nationalret forsøger hun at give en forklaring på, hvorfor diskussioner om mad har en særlig evne til at skrue op for debatblusset.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her