I 2012 trådte den nye lov om inklusion af elever med særlige behov i kraft. Det er på mange måder sympatisk, at elever med særlige behov skal kunne deltage i undervisning og sociale aktiviteter på lige fod med deres jævnaldrende kammerater. Men vi må i dag erkende, at vi i nogle tilfælde er gået for langt med inklusion.
Børn med f.eks. autisme, adhd eller lignende har behov og udfordringer, som simpelthen ikke kan mødes på en almindelig folkeskole selv med de bedste intentioner og forsøg på rummelighed. Forholdene på en almindelig folkeskole, med larm og konflikter, skiftende lærere og alt for mange indtryk, er simpelthen ikke de rigtige rammer for børn, hvis basale trivsel afhænger af ro, stabilitet og forudsigelighed.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
