Da jeg var universitetstudievejleder, tænkte jeg ofte, at vi burde have flere unge mennesker på højskole. For ofte havde de, der havde gået på højskole, en sund og solid tilgang til studierne. De havde erfaring med at danne stærke inkluderende fællesskaber og alternative perspektiver på, hvad der er vigtigt.
Den almene dannelse og de meningsfulde fællesskaber er en modvægt til følelsen af utilstrækkelighed, snæversynet karakterræs, jagten på likes på sociale medier og perfektionisme. Og det er guld værd i en ungdomsgeneration, hvor trivslen halter, og diagnoserne trives. For udfordringen på de videregående uddannelser er sjældent, at de unge ikke er flittige med studierne, men at mistrivsel, depression, angst, stress og perfektionisme hæmmer de unge i at fordybe sig.
