Allerede som syvårig oplevede Kristine første gang ubehag ved at være i skole. Fagligt var det fint, men når hun kom hjem, græd hun og frygtede at skulle afsted igen. Og i de følgende år blev det kun værre.
Hun blev mere stresset og presset af at være i skolen. Det ufrivillige skolefravær voksede, og i 8. klasse begyndte selvmordstankerne. Selvom alle alarmklokker burde ringe, fik hun ingen hjælp. Og de følgende år var hun i massiv mistrivsel.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

