I maj og juni havde jeg igen den fornøjelsen at tage imod kommende skolebørn i førskole (sfo) på en skole i Roskilde Kommune. Det har jeg været så heldig at gøre tre gange på mine fire år som pædagog. Det er virkelig spændende og fedt med det store ansvar, det er at være børnenes og deres forældres første møde med deres årelange færd i folkeskolen.
I førskolen var der det ene år en dreng, som var rigtig nysgerrig, megavidebegærlig, meget aktivt deltagende. Ja, så deltagende, at han udtrykte det med hele kroppen. Man var ikke i tvivl om hans begejstring og lyst til at deltage og lære, når man så, hvordan hans ben og arme var i gang. Han ville det hele så meget. Det var ikke bare hans hoved, der rigtig gerne ville, man kunne virkelig se det på hele hans krop: Han var så umiddelbar og så begejstret for at skulle starte i skole. Han ville rigtig gerne de andre børn, de voksne og var meget pligtopfyldende.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
