Om lidt skal vi deltage i biodiversitetens COP, COP15, der i år løber af stablen i Montreal, Canada, 6.-20. december. Det fylder os med fortvivlelse, for vi har minimal tiltro til processen og gruer for, hvad udfaldet bliver.
Biodiversitetens COP er ekstra afgørende i år. For verdens lande skal blive enige om nye fælles mål for 2030. De mange internationale møder har hidtil ikke bragt den mindste beskyttelse af biodiversiteten med sig. Aichi-målene, som blev vedtaget i 2010, skulle have stoppet nedgangen i biodiversitet inden 2020. Men ikke ét eneste mål er nået. Tværtimod er problemerne kun blevet værre. Klodens arter og økosystemer har fået mindre plads til at udfolde sig, og den plads, der er tilbage, er blevet mere forurenet. Spækhuggerne, storkene og bierne er sammen med mindst en million andre arter på vej til at forsvinde for evigt.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
