Den humanistiske tænkning har trange kår. De offentlige institutioner, der har til opgave at sikre rammerne for udfoldelsen af den frie humanistiske tænkning, lider gang på gang nederlag til en neoliberal nyttelogik. I åndsvidenskaberne er der alt for langt fra forskning til faktura og fra videnskab til virksomhed, lyder anklagen.
Med det aktuelle politiske forslag om at forkorte en række kandidatuddannelser er spørgsmålet, om humanioras mulige virke i denne nyttetænkning igen er blevet relevant, da det ifølge statsministeren primært er humanistiske kandidatuddannelser, der skal forkortes.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

