Destruktiv skam spiller en afgørende rolle i flere af vor tids store samfundsproblemer. Hvis ikke vi gør op med skammen, kan vi ikke løse problemerne, siger professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet Carsten René Jørgensen, der er aktuel med bogen ’Skam – I spændingsfeltet mellem moralsk kompas og psykisk lidelse’.
Psykologiprofessor:Mistrivsel, polarisering og opblomstringen af populistiske bevægelser har en ting til fælles
Lyt til artiklen
Henter...
Hvad har Donald Trumps vælgere og danske teenagere i trivselskrise til fælles? Svaret er, at destruktiv skam kan være en ingrediens i deres adfærd, følelser og opfattelse af det samfund, de lever i.
»Destruktiv skam er en oplevelse af at være grundlæggende utilstrækkelig og af, at man bør være en anden. Den ene trivselsundersøgelse efter den anden bekræfter, at vi har et stort kulturelt problem, fordi så mange føler sig utilstrækkelige – og dermed oplever destruktiv skam. Den destruktive skam er entydigt et onde. Den er selvdestruktiv og skaber en idé om, at du ikke blot har gjort noget forkert, men at du grundlæggende er forkert og måske slet ikke har ret til at være her«, siger professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet Carsten René Jørgensen, der er aktuel med bogen ’Skam – I spændingsfeltet mellem moralsk kompas og psykisk lidelse’.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
