Afskaffelsen af store bededag i Danmarks nye regeringsgrundlag er en afledningsmanøvre, og alle hopper på den fra venstre til højre. Af landets fem millioner borgere er det naturligvis ikke alle, der har kæmpet sig igennem hele regeringens nyudgivne 63 sider lange bestseller, ’Ansvar for Danmark’. Men til dem, der foretrækker at få et rapt resumé af aviser og partier, har afskaffelsen af især én helligdag trukket overskrifter i forhold til de resterende 62 en halv siders mindre sexede, men muligvis (og forhåbentlig) mere relevante paragraffer. Og det kan næppe være et tilfælde.

For denne regering har motiv til at lægge fælder mere end nogensinde før – deres grundlag bryder med de ældste magtpartiers kerneidealer på en måde, der formår at pisse feministiske halvfjerdserflippere af i samme mundfuld som kølige CBS-kynikere. Derfor har Danmarks nye Olsen-bande fodret pressen med en ubetydelig bededag, noget nemt og konkret for folket at forholde sig til. Så er der mindre fokus på grundlagets mangel på klimapolitik for grønne typer, raseri over komplicerede beskæringer i pensionen hos de røde, eller kritiske kommentarer af kontroversielle inflationspakker for blåfolk.