Refshaleøen skal i 2024 indgå i Københavns kommuneplan som byudviklingsområde, og ejerne, Refshaleøens Ejendomsselskab og byudviklingsselskabet By og Havn, har formuleret en lovende vision, der sammenfattende udtrykkes i det sidste af syv dogmer: ’Refshaleøen skal være det bedste af København’. Historiebevidsthed, bæredygtighed og utæmmet natur skal være bærende elementer i den kommende bydel, og i forlængelse af den praksis, der er har været gældende siden 2007, da området blev åbnet for offentligheden, og småerhverv, kunstnerværksteder, madmarked mv. fik husrum, skal Refshaleøen frem for alt være en kreativ bydel. Måtte dette også gælde det kommende boligbyggeri.
Københavnsk boligbyggeri har i et par årtier været domineret af investeringsivrige pensionskasser, der har sikret deres medlemmer gode afkast og dyre boliger af tvivlsom kvalitet. Byudviklingsselskabet By og Havn har været glade medspillere i processen med den forklaring, at der skal tjenes penge til anlægget af byens metro. I 2015 blev der som modtræk vedtaget en lov, der giver kommunerne hjemmel til at kræve, at ethvert boligbyggeri skal indeholde 25 procent almene boliger, et mål, som i København langtfra er indfriet. I 2021 var mindre end 5 procent af nyopførte boliger almennyttige, og da de ofte indgår i developer-styrede bebyggelser, placeres de på de mindst attraktive steder; der, hvor der kan tjenes færrest penge. Det er svært at se den boligsociale vilje. For slet ikke at nævne den kreative dimension.
