I løbet af de seneste år har en tendens spredt sig inden for det, der kan karakteriseres som reality-tv. Vi skal ikke længere se på toptrænede solariebrune unge, der svælger i druk og drama på et luksushotel et varmt og fugtigt sted i verden, men i stedet se på revisorer, pædagoger og landmænd, der leder efter en at dele det simple liv med. Ud med fuckbois og dramaqueens og ind med de helt almindelige mennesker, der leder efter den helt almindelige kærlighed.
Datingprogrammerne pibler frem på alle streamingtjenester med præmissen om, at netop dette program har kapaciteten til at få kærligheden til at blomstre. Programmerne har dog det tilfælles, at de ikke kaldes for reality, men derimod ’eksperimenter’. Hvad der kan udledes heraf, er, at vi ikke er i gang med at se selvudleverende tv, altså ’lette kalorier’, men i stedet et lærerigt program, der stiller spørgsmål til vores datingkultur.
