Når små børn gør noget, de ikke må, skal de selvfølgelig have at vide, at det var forkert. Men mindst lige så vigtigt er det, at de forstår, hvad de skal gøre i stedet for.
Hvis voksne omkring et barn i stedet skælder ud og giver barnet en såkaldt timeout, hvor det efterlades alene, vil det mest af alt føle sig forkert og blive utryg. Børn, der får en timeout, kan nemlig tro, at de voksne ikke kan lide dem, eller at de ikke passer på dem – og det kan i sidste ende stå i vejen for en tryg relation mellem børnene og deres forældre. Som psykolog er jeg derfor heller ikke tilhænger af at give små børn timeouts.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


