»Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for?«, »Føler du dig ensom?«, »Hvor tit har du ondt i maven?«, »Er du bange for at blive til grin i skolen?«, »Er du blevet mobbet?«, »Har du selv mobbet?«.
Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som mine børn er blevet tvunget til at svare på i folkeskolens årlige trivselsundersøgelse. Når de mange spørgsmål er besvaret – ikke bare i år, men over en tiårig periode – er der nok data til at tegne en psykologisk profil af børnene. Hvad mon et forsikringsselskab eller en fremtidig arbejdsgiver ville kunne få ud af dem? ’Åh, hun har jo altid været af den skrøbelige type, tør vi binde an med sådan en?’, kan jeg høre dem sige, hvis svarene om ensomhed, mobberi og ondt i maven viser sig at være i den forkerte ende.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

