For nylig faldt jeg over en artikel, der omhandlede sorg. Ikke sorg over at miste, men såkaldt ventesorg, dvs. den sorg, man som pårørende oplever, mens man venter på et dødsfald.
Begrebet er først de senere år blevet et klart defineret og udbredt begreb, hvorfor der stadig efterspørges lovgivning på området for at sikre en systematisk opsporing af de berørte pårørende – børn som voksne. I artiklen beskrives ventesorg som noget, der eksempelvis kan ramme pårørende til mennesker med kræft, demenssygdom, sklerose eller senhjerneskade. I den forbindelse vil jeg gerne påpege, at gruppen i mine øjne er langt bredere.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
