På min Instagram får mødre – tilsyneladende helt ubekymret – faktisk tenderende mod stolt – sprøjtet botox og filler (læs: nervegift) ind i læber, kinder, næser og pander. Det er de selvfølgelig i deres fulde ret til, men det bliver et problem, når det sættes ind i en kvindefrigørende ramme. Jeg forstår tanken, men den er for letkøbt i dag.
Jeg – og min generation – står i den grad på skuldrene af stærke kvinder, der kæmpede for vores stemmeret, fri abort, adgang til uddannelse og den generelle frigørelse fra hjemmet – samt retten til at se ud på lige nøjagtig den måde, vi behager – det værende husmoderlig, usminket eller proppet med botox. Problemet er, at det er gået langt over gevind, og efterhånden er det tippet over til et sted, hvor presset om at ændre grundlæggende på sig selv for at leve op til skønhedsidealet bliver ALT andet end frigørende.
