Blæse og have mel i munden. Det modsætningsforhold er vel egentlig kendetegnende for et umuligt udgangspunkt, som jeg ikke desto mindre genkender mig selv i.
Min seneste bog, ’Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet’, byder op til dans, som man siger. Bogens jeg puster sig op, mener noget, risikerer noget, vil noget, kan noget, skal noget; tæsker retfærdigvis også løs på sig selv indimellem. Én ting er modet, jeg har, når jeg sidder og skriver alene på værelset. Noget grufuldt andet er den offentlige debat, der vækker mindelser om skolegården.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
