Debatten om fri adgang til abort op til 18. eller 22. uge og aktiv dødshjælp/assisteret selvmord hænger på en sær måde sammen. Begge diskussioner rummer etiske spørgsmål, en diskussion om selvbestemmelsesret over liv og død. Alligevel er der slående forskelle, idet kvindens ret til selvbestemmelse i forhold til afbrydelse af en graviditet jo har konsekvenser for et andet individ, nemlig fostret, mens assisteret selvmord kun angår personen selv.
Retten til af få foretaget provokeret abort blev indført i 1973 efter længere tids debat. Jeg husker stadig, at min far, som var overlæge og professor på den lokale gynækologiske afdeling, trods sit kristne grundsyn måtte støtte den nye lov ud fra netop et socialt grundsyn.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


