Det er blevet in at tro på udsatte mennesker. Statsministeren sagde i sin nytårstale for et halvt års tid siden, at udsatte borgere »skal mødes af et samfund, der tror på hver eneste af os. Det er vores røde tråd i socialpolitikken«.
Og i sin netop udkomne bog, ’Vejen til ansvar’, går populære Alex Vanopslagh til kamp imod det, han udråber som den værste fattigdom i Danmark. Nemlig den åndelige. Den er ikke kendetegnet ved, at man mangler penge, men ved, at man mangler ansvarsfølelse i forhold til eget liv. At man mister håbet og modet til at handle på sine vanskeligheder, fordi man er blevet vænnet til at opdyrke en offermentalitet, hvor al dårligdom, man møder, bortforklares som noget, der hverken er ens egen skyld eller ansvar.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

