Den institutionelle lugt, den sure, stærke kaffe, der både brænder mine fingre og mit svælg på vej ned i min urolige mave. Jeg fortryder lynhurtigt koffeinen, som bare tænder yderligere op under min nervøsitet. Det trøstesløse venteområde, det fedtede sikkerhedsglas, der beskytter receptionisten. Mod hvad tør jeg ikke tænke på. Spytklatter, knytnæveslag. Skud. I hvert fald vrede og afmagt. For er der to følelser, der klæber sig stædigt til det sted, jeg sidder lige nu, så er det netop vrede og afmagt.
Stedet går under navnet Familieretshuset. Nogle vil måske også kunne huske det som Statsamtet og senere Statsforvaltningen, men i foråret 2019 undergik forvaltningen en forvandling, der skulle gøre stedet mere inviterende til mægling og mindre til konflikt. Desværre viste det sig hurtigt, at forvandlingen er mere kosmetisk, end den er baseret på struktur og værdier. Det er der mange skilsmisseramte forældre, der giver mig ret i. I en ny rapport, som Vive netop har sendt på gaden, konkluderes det, at »relativt få forældre oplever forbedringer i forældresamarbejde og børnenes hverdagsliv som følge af deres familieretlige forløb«.
