Den store debat om arbejdsulykker afslørede en erhvervssygdom, der synes at have angrebet størsteparten af landets akademikere: De kan ikke udtrykke sig, så de får kontakt med de mennesker, de taler til. Det er en for akademikerne — og for den saglige meningsudveksling — beklagelig ting. Den er så meget alvorligere, som mange akademikere overhovedet ikke er klar over, hvor slet det står til med deres evne til at meddele sig.
Hvis vore boglærde lod foretage en undersøgelse af, hvordan folk reagerer på en fjernsynsudsendelse, hvor folk med universitetsuddannelse møder mennesker, der har lært kunsten at udtrykke sig på arbejdspladser, ville de opdage, at det er de sidste, der lyttes til.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
