Da jeg hørte om regeringens lovforslag om at kriminalisere ’utilbørlig’ behandling af religiøse genstande, tænkte jeg helt ærligt ikke, at det havde noget med kunst at gøre. Min første tanke var, at lovforslaget var meget bredt formuleret, og jeg kunne ikke forstå, at en stramning af straffeloven var nødvendig. Jeg havde en underlig følelse, og jeg begyndte at læse lovforslaget igennem og orientere mig i debatten, hvor jurister udlagde teksten. Og så begyndte det at løbe mig koldt ned ad ryggen. Jeg kunne nu forstå, at loven også gjaldt kunsten og dermed var en betydelig indskrænkning af den kunstneriske frihed.
Der er masser af værker, som anvender religiøse genstande og symboler: Den dansk-iranske kunstner Firoozeh Bazrafkan, som rev Koranen i stykker på sit rivejern i en performance. Lene Adler Petersens nøgne krop på korset i hendes værk ’Den Kvindelige Kristus’. Teaterforestillingen ’Underkastelsen’ baseret på Michel Houellebecq. Her går hovedkarakteren til angreb på et kors med en motorsav. Ville disse værker blive kriminaliseret? Det var en helt skør tanke.
