Debatindlæg afJonatan Mizrahi-Werner

Sociolog

Mit hjerte bløder for de palæstinensere, der ligesom jeg konstant tjekker telefonen af angst for dårlige nyheder. Og mit sind tordner mod alle de mennesker, der ser vores sorg og tragedie som pokémonkort, der kan deles på sociale medier.

Jøde: Mit sind tordner mod alle de mennesker, der ser vores sorg som pokémonkort

Lyt til artiklen

Min farmor skriver ofte dramatiske beskeder i vores familiechat, faktisk alle steder – så meget, at hun engang fik sin profil blokeret af Facebook. Det var derfor med en vis ’okay, hvad ævler du nu om?’-attitude, jeg lørdag vågnede til en besked om, at Hamas-soldater kørte rundt i israelske gader. Men den var god nok.

Nu er 300.000 reservesoldater blevet indkaldt. Tre i min familie er blandt dem. Unge på min alder, nygifte, i gang med karriere og uddannelse. Hver dag beder jeg til den gud, jeg ikke tror på, om, at krigen ikke eskalerer yderligere. Og om, at hvis den gør, er det ikke dem, der bliver sendt ind i Gaza. Og i de mere desperate øjeblikke, hvis det er dem, der bliver sendt ind, om, at kuglerne må ramme ved siden af, vel vidende at de så nok rammer nogle andre.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her