Sergei – lad os bare kalde ham det – har vi talt med mange gange, siden alt det her begyndte 24. februar sidste år. Siden den tidlige morgen han chok-vækkede os med sin sms om, at nu var krigen i gang i fuld skala! Nu ville russerne stå i Kyiv, inden der var gået tre dage! Nu var alt tabt for Ukraine!
Men Ukraine er der stadig, og det samme er Sergei med sit mere og mere problematiske ukrainske tilhørsforhold og sin varme lejlighed få kilometer bag den stenfrosne russiske front et sted i Donbas. Det samme er detonationerne fra den endeløst indkommende artilleriild og hylene fra udgående missiler.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

