Debatindlæg afMorten Ejrnæs

Lektor emeritus, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet

Regeringen vil udvide adgangen til fertilitetsbehandling. Dermed er den inden for rækkevidde for mindrebemidlede familier. Men hvis ikke regeringen samtidig gør en indsats for at reducere fattigdom, risikerer de børn, der bliver til som følge af det nye initiativ, at blive fattige.

Lektor emeritus i sociologi: Mette Frederiksen – de ufødte børns statsminister

Lyt til artiklen

Det er en god nyhed, at adgangen til fertilitetsbehandling nu bliver kraftigt udvidet, så det ikke kun er rige og velstillede barnløse, der har mulighed for mere end tre forsøg med fertilitetsbehandling og hjælp til at få barn nummer to. Dette tiltag betyder, at det i mindre grad bliver penge og andre ressourcer, som er afgørende for, om man kan få børn i det danske samfund. Universelle sundhedsydelser har altid været centrale for et velfærdssamfund. Derfor er initiativet godt.

Denne indsats for større lighed i sundhedsvæsnet, der netop er til gavn for fattige og mindre bemidlede potentielle forældre, bør imidlertid omgående følges op af en socialpolitisk indsats for at få reduceret den fattigdom, der eksisterer blandt de allerede fødte børn i Danmark. Ellers risikerer netop de børn, der kommer til verden som følge af retten til udvidet fertilitetsbehandling, at blive fattige børn.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her