Børne- og Undervisningsministeriet har planer om fra skoleåret 2024/25 at screene alle elever i 1. klasse for høj begavelse. De børn, som viser tegn på høj begavelse, skal tilbydes en intelligenstest af skolepsykologen, med det formål »at forebygge sociale og faglige udfordringer, som elever med høj begavelse kan støde på«. Målet er at opspore alle børn med en iq på 120 eller derover, hvilket svarer til 9 procent af alle børn, altså næsten hvert 10. barn. Det betyder, at omkring 6.000 1.-klasseselever skal intelligenstestes til næste år.
Jeg arbejder som PPR-psykolog i dagtilbud og skole, og det vil blive mine kolleger og mig, som fra næste år skal intelligensteste tusindvis af skoleelever. En intelligenstest kan bestemt være et relevant redskab, når der er tvivl om et barns forudsætninger for at lære. Men tager vi børn ud af deres klasser og tester dem, skal der være en god grund til det. Det er der ofte ikke med denne gruppe børn. Min erfaring er, at de voksne omkring et højtbegavet barn ofte allerede ved, at barnet er klogt eller lærenemt.
