Cykler man en tur gennem København, vil man hurtigt se, at der er kommet ny graffiti til. ’Stop Israels folkemord’ og ’Frihedskamp er ikke terror!’ er blandt slagordene på husmure og lygtepæle. På sin vis er der noget befriende ved, at disse ytringer kan aflæses i gadebilledet. For størstedelen af samtalen om den aktuelle konflikt bliver ført i ekkokamre på de sociale medier, hvor vilde og udokumenterede påstande forklædt som fakta har floreret siden oktober. Man skal f.eks. ikke lede ret længe efter påstande om, at Israel faktisk selv stod bag angrebet 7. oktober, og at det nok slet ikke var så slemt, som mainstreammedierne hævder.
Spredning af udokumenterede og konspiratoriske påstande er selvsagt et problem, men det aktuelle debatklimas fravær af tolerance og forståelse er nok et endnu større problem. Forståelsen for andre har desværre så trange kår, at en kvinde, der deltog i en støttedemonstration for palæstinenserne, fik sit skilt ødelagt få minutter efter sin ankomst til demonstrationen. Hendes brøde var, at hun havde medbragt et skilt, hvorpå der stod ’Befri Palæstina fra Hamas’ på den ene side og ’Palæstina ≠ (ikke lig med, red.) Hamas = Terrorister’ på den anden side. Arrangørerne af demonstrationen afviste i øvrigt efterfølgende at tage afstand fra Hamas. »Hamas er en del af den palæstinensiske modstandskamp, der transcenderer ideologi«, forklarede en af arrangørerne.
