Anders, 55 år, kom ind i min klinik og satte sig til rette i stolen, mens vi lavede de indledende knæbøjninger som opvarmning til hans første møde med en psykolog, mig. Anders havde det rigtig skidt, og han var forvirret og kunne ikke genkende sig selv: Hvorfor var han pludselig svag, og han ville i hvert fald ikke græde, og det var pissegrænseoverskridende at tale med en psykolog – selv om jeg nu virkede meget rar, skyndte han sig at tilføje, jeg skulle jo ikke tage det personligt.
Vi har de seneste år igen og igen set voksende og mere og mere alarmerende tal for mistrivslen hos de unge. Samfundsdebatten har givet unges mistrivsel stor fokus, og mange forsøger at identificere, hvad der mon er galt med de unge eller med de unges vilkår.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


