Da Danmark for mere end ti år siden som et af de første lande underskrev FN’s traktat om global våbenhandel, var regeringen ikke i tvivl om værdien af de nye regler. De ville »øge ansvarligheden på vores klode« og hjælpe de hundredtusindvis af mennesker, som hvert år lider som følge af »ulovlig og umoralsk våbenhandel«, lød det med rette fra Danmarks daværende udenrigsminister Villy Søvndal (SF).
Våbenhandelstraktaten bygger ligesom EU’s fælles regler på princippet om, at stater skal bremse eksport af våben, når der findes en klar risiko for, at våbnene vil blive brugt til at begå alvorlige forbrydelser mod civile. Det er et ekstremt vigtigt og juridisk bindende princip, som kan gøre det muligt at forhindre overgreb, før de sker, men som kræver, at stater også i deres eksportpraksis lever op til deres ansvar.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

