Når man skal holde en begravelsestale, er det en uskreven lov, at man siger noget pænt om den afdøde. De fleste mennesker har på et eller andet tidspunkt i deres liv været givende og generøse eller bare pligtopfyldende. Strålede de ikke, udfyldte de i det mindste en plads.
Og så er der de tilfælde, hvor mennesker dør i dyb ensomhed, forsømte og oversete. Eller fordi nogen skubbede til dem og gjorde aktivt skade på dem. Så kan der også være skyld og anklager i en begravelsestale, en alt for sen opvågnen til det ansvar, vi alle har for hinanden.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

