På en sommerferie på Bornholm i slutningen af 1980’erne fik min mor sig en ubehagelig overraskelse, da hun under en bænk uden for vandrehotellet i Rønne fandt den femårige mig i færd med at tænde en lokalt købt bornholmerpibe. Ved siden af mig lå hendes røde læderetui, pakken og de sørgelige rester fra cigaretterne, hvor tobakken med stor snilde var stoppet ned i pibens porcelænshoved. Hun blev ikke glad.
Askebægerne på toiletter, i de offentlige transportmidler, på busstoppesteder, i biler og fly, og endda visse steder i skolegårde, er små antropologiske mindesmærker for, hvor normaliseret rygning har været. Jeg husker selv at blive sendt i kiosken for at hente smøger i en tidlig alder, og at pædagogerne røg på legepladsen, uden at det blev set på som underligt. Jeg frygter, at vi om nogle år kigger tilbage på vores tid med samme forundring over vores normer, når det kommer til brugen af smartphones.
