Nogle gange er forklaringen bag et fænomen simplere, end vi tror. Når vi motivforsker i unges mænd tiltrækning til diverse personligheder, ender vi ofte med at komme med forklaringer drevet af nutidige forhold og den enkelte person, mens vi overser den store historie.
Jeg vil hævde, at unge mænds fascination og dyrkelse af en lang række ikoner kan koges ned til, at alle fra Andrew Tate til Alex Vanopslagh, ja, selv Obama formåede eller formår at fremstå som rollemodeller, der tilbyder en fortælling om, hvordan man som ung forvirret fyr kan finde mening og et kompas at navigere efter. Når man sammenligner de fortællinger med dem, venstrefløjen i dag tilbyder, springer én afgørende forskel i øjnene, men mere om det senere.
