Gennem de senere år har skiftende regeringer forsøgt at skabe mere attraktive rammer for erhvervsuddannelserne, i forsøg på at få flere unge til at tage disse uddannelser direkte efter 9. og 10. klasse. Man har investeret enorme beløb i nye uddannelsesfaciliteter, i håb om at det vil sænke frafaldet fra uddannelserne og få flere til at søge ind. Men alligevel lader det ikke til at løse problemerne. Samtidig klager gymnasierne over det faglige niveau, som trækkes ned af umotiverede studerende, som mange mener ikke burde gå på gymnasiet. Danske Gymnasier foreslår sågar, at man bør hæve karakterkravet fra folkeskolens afgangseksamen fra 2 til 5. Men er løsningen virkelig, at vi udelukker dem, der ikke er ’kloge nok’, fra at følge deres venner på den uddannelse, som de tager?
Vi hører ofte, at der i fremtiden vil mangle håndværkere, mekanikere, vvs’ere og elektrikere, og at alt for mange unge danskere vælger at gå den akademiske vej, efter at de har afsluttet folkeskolen. Dette understøttes af tal fra Danmarks Statistik, som viser, at omkring 20.000 færre 18-25-årige gennemførte en erhvervsuddannelse i 2022 sammenlignet med i 2014. I samme periode har antallet af unge, der gennemfører en gymnasial uddannelse, stort set ikke ændret sig. Alt andet lige må dette betyde, at unge fravælger erhvervsuddannelserne og foretager sig andre ting.
