Mental load er et poppet ord, der klinger om ikke af new public management så new private management’– familien som et projekt, hvor kvinden er projektleder. En på alle måder utiltalende tilgang til det for mange væsentligste fællesskab i livet. Det er til at forstå, at flere ikke kan genkende sig selv i det. Ikke desto mindre følger der en mental byrde med livet med to fuldtidsjobs, institutioner med tilhørende relationer, intranet og møder, et hjem, der skal holdes sundhedsforsvarligt, aftensmad på bordet m.m. og fordelingen er i de fleste familier skævt fordelt mellem kønnene. Det siger forskningen. Det siger kvinderne. Det siger mange mænd også.
Alligevel bliver der i disse uger sat spørgsmålstegn ved, om det virkelig kan passe, eller om kvindernes oplevelse af pres er selvforskyldt. Privilegier fylder meget i debatten, fordi kritikerne mener, at mental load er en diskussion for ressourcestærke kvinder, der sætter deres forventninger til sig selv for højt i forældreskabet.
