Debatindlæg afLasse Bak Mejlvang

Fotojournalist

Roskilde Festival har skabt fællesskaber, oplevelser og traditioner, som aldrig kan erstattes. Men det engang så tætte foreningsfundament må siges at være mere eller mindre dødt.

Mangeårig festivalgænger: Er det mig, som har tabt den orange sut?

Lyt til artiklen

Det stærkeste sommerminde fra min barndom er den tilbagevendende festivaltradition. Som et forvokset cirkus fik jeg med børneøjne lov til at dykke indenfor i en voksen verden, som på alle måder så anderledes ud end min normale hverdag. Alternativt tøj, alternativt musik, alternative mennesker – en alternativ måde at være sammen på.

Senere fandt jeg ud af, at festivalen var anerkendt i hele Nordeuropa. Musikelskere valfartede til Roskilde fra Tyskland, Norge, Sverige, Frankrig, Spanien, England og mange andre steder. Uden at ane det voksede jeg op i en by med en af verdens største festivaler i min baghave.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her