Det stærkeste sommerminde fra min barndom er den tilbagevendende festivaltradition. Som et forvokset cirkus fik jeg med børneøjne lov til at dykke indenfor i en voksen verden, som på alle måder så anderledes ud end min normale hverdag. Alternativt tøj, alternativt musik, alternative mennesker – en alternativ måde at være sammen på.
Senere fandt jeg ud af, at festivalen var anerkendt i hele Nordeuropa. Musikelskere valfartede til Roskilde fra Tyskland, Norge, Sverige, Frankrig, Spanien, England og mange andre steder. Uden at ane det voksede jeg op i en by med en af verdens største festivaler i min baghave.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

