Tom Kampmanhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Tom Kampmanhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Debatindlæg afTom Kampman

Forfatter

Vores byplanlægning hænger fast i 1990’ernes logik, om at flere butikker skaber mere liv. I dag må vi gentænke, hvad en by overhovedet er for en størrelse.

Tre ting går igen, når jeg snakker med dem, der forsøger at skabe liv i tomme butikslokaler

Lyt til artiklen

Når jeg går en tur gennem Stengade eller Stjernegade i Helsingør en helt almindelig hverdag, kan jeg ikke undgå at bemærke dem: De mørklagte butiksvinduer, de støvede lokaler og ’til leje’-skilte, der har hængt der så længe, at de nærmest er blevet en del af facaden. Selv i en by, der ellers lever højt på kultur, historie og turisme, står de tomme lokaler som en øjebæ – synlige ar i gadebilledet, der minder os om, at noget grundlæggende er ved at ændre sig.

Det samme billede gentager sig i mange danske byer, også i København, hvor selv sidegader tæt på Strøget kæmper med en voksende række af lukkede butikker. Og selv om udviklingen er velkendt – internethandel, butikscentre, ændrede forbrugsmønstre – er konsekvensen lige håndgribelig hver gang: en bymidte, der mister sit liv, sin identitet og sit naturlige flow af mennesker.

Tom Kampmanhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her