Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lus er en af de store syndere, når det gælder kløe.
Arkivfoto: Finn Frandsen

Lus er en af de store syndere, når det gælder kløe.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spørg Bente Klarlund: Hvad sker der, når det klør?

Bente Klarlund besvarer læsernes sundhedsspørgsmål. Her er emnet kløe.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sigurd Bennike: Hvad sker der, når det klør – det være sig i hovedbunden, på hånden eller hvor som helst – fysisk, kemisk eller psykisk?

Bente Klarlund Pedersen: Det er et interessant spørgsmål, som man ikke fuldt ud kan svare på. Kløe er den fornemmelse, vi oplever, hvis vi udsættes for en let berøring af huden. Uden at tænke over det vil vi næsten altid forsøge at kradse ubehaget væk. Det er udtryk for kroppens enkle og effektive måde at beskytte os mod, at genstande, parasitter og insekter beskadiger vores hud.

Vi beskytter altså os selv ved at klø, fordi vi forstyrrer det, der forårsager den kløende fornemmelse. Det kan f.eks. være en myg, der sætter sig på benet. Den kildende fornemmelse får os til at klø og fjerne det blodsugende lille monster.

Kløen opstår, når stoffer som blandt andet histamin stimulerer nervecellerne i huden. Den velkendte irritation i hudoverfladen kan skyldes alt fra hudsygdomme, eksem, dårlige nyrer eller dårlig lever over blodsygdomme til nældefeber, lopper, lus og fnat. Desuden kan forskellige former for medicin give kløe.

Vi klør også mere, når huden er tør. Omfanget, forløbet og varigheden afhænger helt af, hvad det er, der har udløst kløen. Alle kan få kløe, både unge og gamle, kvinder og mænd. Der ses dog en tendens til, at forekomsten af kløe stiger med alderen.

Når vores tøj strejfer huden, hvad det jo gør hele tiden, oplever vi det kun sjældent som en kløe. Spørgsmålet er, hvorfor kroppen opfatter nogle berøringer som kløe og ikke andre.

En forskergruppe publicerede i 2015 spændende resultater i tidsskriftet Science. Undersøgelsen afslørede en helt særlig cellegruppe – en undergruppe af hæmmende interneuroner i rygmarven. Forskerne fandt, at mus fremavlet med en selektiv defekt i disse særlige celler udviste en alarmerende kløeadfærd; de små stakler rev endda hele totter ud af pelsen i forsøget på at kradse sig. Det er den samme adfærd, man ser hos patienter, der lider af kronisk kløe; en lidelse, der påvirker cirka 8,4 procent af befolkningen og i sjældne tilfælde er så generende, at den kan føre til selvmord.

Forskningen – der indtil videre kun er foretaget på mus – tyder på, at kronisk kløe forårsages af en særlig defekt i rygmarvsnervecellerne. Forskerne mener, at de samme celler højst sandsynligt vil kunne findes i mennesker, og måske kan den viden føre til behandling af personer med kronisk kløe.

Det er imidlertid ikke kun hændelser på huden, der kan fremkalde kløe. Der er også et psykologisk element. Kløe kan nemlig smitte. Hvis vi sidder i et rum sammen med andre, der klør sig, kan det ’smitte’ og få os til at kradse. Visuelle og auditive kløerelaterede stimuli kan forårsage en mærkbar stigning i kløeadfærden blandt publikum til en forelæsning, så hvis du efter at have læst dette sidder og klør og kradser dig, er det helt normalt.


Kilder:

http://science.sciencemag.org/content/350/6260/550

https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvorfor-klor-det

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden