Udknaldet og dunkel folk

...men er det nu også jazz? Ja, det kan man altid diskutere, når en musiker som Haley Fohr under navnet Circuit des Yeux bevæger sig improviserende hen over gamle genreskel og finder nye (dunkle!) musikformuleringer.

Udgangspunktet er nok mere en udknaldet og hjemsøgt variant af folk langt ude på landet end den tilrøgede jazzklub i storbyen. Og Fohrs dybe, urolige stemme med sin hale af mareridtsforestillinger er også mere til den eksperimenterende maleriske side end et ekko af en sensuel jazzdiva. Men man kan også smide de fastlåste begreber til side og følge med ud ad de spor af jazz, der i snart ti år er løbet gennem Circuit des Yeux’ dramatiske vildnis af støjsignaler, hypnotiske rytmer og disorienteret skønhed.