Hvor galt kunne det egentlig gå?
Godt nok har den familievenlige restaurantkæde Bone’s ikke ry for at servere yndlingsretter for foodies, men altså, en bøf med brede fritter og en motorvej af sukkerfedtede spareribs skal jo ikke være kunst.
Det er proteiner over poesi, en ind i kroppen-oplevelse, hvor man overgiver sig til urdrifter uden at tænke for meget over det.
Og da jeg tog familien med på Bone’s på Amager, tænkte jeg kun, at i aften skulle vi ikke tænke for meget. Bare spise kød og softice, som var det sidste dag på dødsgangen. Hvor galt kunne det gå? Så galt, at vi ikke gad spise op. Som sultne hyæner, der lader kadaveret ligge.
Min første bid var i en Chili Cheese Top, der smagte af usaltet bechamelsovs indkapslet i sprød vindruekerneolie, mens det brændte lidt på tungen, uden at man anede hvorfor.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
