Hver mandag giver vi dig Ibyens top-3, hvor Ibyen-redaktionen gennemtrawler Københavns events, udstillinger, koncerter og pop-ups og udvælger tre bud til din uge i byen. Få Ibyens top-3 ved at tilmelde dig Ibyens nyhedsbrev.
Guiden gælder fra 16. september til 22. september 2019.
Se!Thorvaldsens Museum er vært for visningen af filmen ’Van Gogh: Ved Evighedens Port’. Hvis der skulle blive behov for at krybe i læ for efterårets regn og rusk, er det torsdag, du skal afsætte 80 kroner i budgettet til film og et tilhørende glas vin og slå vejen forbi det gamle musem. Filmen vises i samarbejde med filmfestivalen Don’t Fear the Weird, der finder sted i begyndelsen af oktober, og som har programrelease denne aften. Det begynder kl. 20.30.
Fest!Festen finder sted på Nørrebro i weekenden. Lørdag er der nemliggadefest i Griffenfeldsgade, og det er både med tai chi i Folkets Park, vestafrikansk koramusik og sambaorkester, gratis drinks og snacks og mad i det hele taget samt indvielse af et nyt murmaleri kaldet ’Fødder Mødes’. Festen tager fart fra kl. 11 og fortsætter til kl. 21. Hele programmet finder du her.
Oplev!Denne uge er også det sidste udkald for at deltage i årets Golden Days. I år markerer historiefestivalen, at det er 30 år, siden Berlinmuren faldt, og det gør den med et utal af arrangementer rundt omkring i byen og hovedstadsområdet. Du kan for eksempel tage til Silent Disco og danse rundt med høretelefoner på til tonerne af hits fra omkring år 1989. Du kan tage til EM i tetris, 80’ernes måske mest populære spil. Eller du kan hoppe i trikoten og få baller af stål med en aerobic-time. Se hele programmet her.
Og så lige en ekstra anbefaling til dig, der har pengene siddende løst i denne uge:
Spis!Søndag holder Restaurant 108 Potluck Dinner aka sammenskudsgilde, og det bliver på luksusmåden. Kokkene Andreas Bagh (Marchal), Bo Bech (Geist), Per Tøstesen (Bistro Boheme) og 108’s egen Kristian Baumann er på plakaten, og de bidrager dels med deres egne retter og dels med et antal retter, som de skaber i fællesskab. Temaet er kaviar og stør, og de lover at bruge hele støren – fra hoved til hale. Du betaler 1.200 per billet, dertil kommer evt. vinmenu. Se mere her.
fortsæt med at læse
Topkok Bo Bech: »Mange kokke tænker ikke nok på gæsterne«
-
Hun har nedlagt de store techgiganter. Hvis Gæstelisten ikke var en cis-kønnet heteroseksuel kvinde, ville Margrethe få invitation til boeuf bourguignon
-
Hongkong i København: Dumplingbar serverer træfsikre småbidder til venlige priser
-
»Halvdelen af gæsterne er døde, resten blev berømte«: Her er historien om, hvordan Café Dan Turèll blev et af Københavns mest ikoniske in-steder

