Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Hejsa
Jeg har brug for et perspektiv udefra for at vurdere, om jeg har tabt sutten fuldstændig, eller om jeg har fat i noget og skal blive ved med at kæmpe.
De sidste fem og et halvt år år har jeg været i en relation med en mand. De første 3,5 år var vi kærester. Efterfølgende gik vi fra hinanden i en periode (hvor vi begge var sammen med andre). Vi bliver ved med at vende tilbage til hinanden og har de sidste par måneder set hinanden eksklusivt indtil for 1,5 uge siden, hvor det sluttede igen.
Min ekskæreste døjer med depression og har gjort det, lige så længe jeg har kendt ham. I hans optik (underbygget af udtalelser fra hans psykolog) har han et uforløst potentiale, som han er nødt til at udforske alene, og derfor kan han ikke være sammen med mig lige nu, dog elsker han mig meget højt.
Vi har p.t. ingen kontakt. Jeg er ikke i tvivl om, at det er ham, jeg gerne vil giftes og have børn med. Jeg bliver helt angst ved tanken om, at han ikke skal være i mit liv.
Så hvad skal jeg gøre?
Jeg kan ikke se, hvordan jeg skulle stå i vejen for hans selvrealisering – jeg ønsker jo bare at være der for ham. Skal jeg lade ham være i fred og komme videre? Og hvordan fanden gør jeg lige det?
Eller skal jeg tage kontakt til ham og sige, at jeg tror, det er en kæmpe fejl det hele? Han gav selv udtryk for, at han var ekstremt meget i tvivl.
HJÆLP!
Hilsen hende, der har ondt i sit lille hjerte
Gæsteredaktør Hængemulen:
Kære hende
Stå ved, at det er ham, du helst vil tilbringe dit liv sammen med. Sørg for, at han ved, hvordan du har det, og hold ikke en så smuk erkendelse tilbage. Du skriver, at han elsker dig højt, og det tror jeg bestemt ikke, han vil stoppe med, hvis du ærligt siger, hvordan du har det.
Men når din ekskæreste har sagt, at han ikke kan være sammen med dig lige nu, så synes jeg også, at du skal respektere det. Det virker, som om han prøver på at få det bedre med sig selv, og hvis han har haft en depression i alle de år, I har været sammen, så ville jeg lytte til ham og give ham den plads, han har brug for i øjeblikket.
Om han bliver klar til at være i et forhold med dig igen, det kan jeg ikke vide, men jeg tror ikke, det er noget, han kan presses til. Det skal komme fra ham selv, og hvis det nogensinde skal blive et harmonisk og balanceret forhold, så skal han selv nå derhen, hvor han kan mærke, at han virkelig gerne vil det. Hvis du så på et tidspunkt ikke gider vente længere, må du tage den derfra og forsøge at komme videre.
Du fortjener lige så meget kærlighed fra ham som den, du er parat til at give.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære hende
»Jeg ønsker jo bare at være der for ham«, skriver du. Det forstår jeg godt, men det lille ’jo’ kan ikke så meget. Den iskolde sandhed er nemlig, at dit fravær er det, han har brug for. Al din oprigtige kærlighed er der ikke plads til på nuværende tidspunkt, og det er desværre et faktum, du er nødt til at se i øjnene, hvis du skal dele liv og skæbne med et menneske, der ikke har det godt.
Du kan godt lave familie med et menneske, der har depression, men det kommer til at kræve nogle bestemte ting af dig. Du skal kunne rumme ikke at blive rummet af ham fra tid til anden. At han går ind i sit hemmelige værelse og gemmer sig i lang ad gangen. Et sted, hvor du ikke må komme ind, måske ikke engang banke på.
Denne helt fysiske konstellation har jeg hørt om: Et par med et barn, hvor den ene part nogle gange trækker sig. De har indrettet et rum i deres fælles hjem, hvor det kun er ham, der har adgang. Der må det rode og sumpe til, og der kan mørket få plads, så længe han lover at komme ud igen på et tidspunkt. Det tog årevis med slid og slæb overhovedet at nå hen til det setup.
Sådan en tilværelse skal du måske være klar på. Det betyder, at du godt kan finde styrke og kærlighed i din partner, men at du også skal kunne stå sådan cirka helt og aldeles alene eller læne dig op ad venner og familie.
Det er meget at kræve af dig, og måske bliver det ikke så slemt – eller også bliver det værre. Kærlighed kan ikke klare alt, men derfor skal det alligevel prøves.
Her kan du lytte til den seneste udgave af Ibyens brevkassepodcast:
fortsæt med at læse
