Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Min kæreste stejler over min tilstedeværelse på Instagram. Han synes, jeg deler for meget af mig selv (også at jeg nogle gange har for lidt tøj på). Jeg har altid postet sådan, men vil også gerne imødekomme ham og hans tanker om det hele.
Min omgangskreds siger, at det er mig, der bestemmer, og ja ja, men jeg vil også gerne have det nuanceret lidt. Hvad tænker I?
Mvh Online
Gæsteredaktør Julie Horup:
Kære Online
Kærester kommer og går, men Instagram består. Bare spørg Mette Frederiksen.
Dit liv online er ligesom tatoveringer. Nogle elsker dem, andre fortryder dem, men du kan være sikker på, at alle har en holdning til dem, især når det gælder andres (halvnøgne) krop. Fortsætter vi i den allegori, kommer vi altså ikke uden om sociale mediers svar på et røvgevir. De billeder og stories, der bare er cringe. Måske synes din kæreste, at dine opslag er Instagrams svar på en Amager-nummerplade?
Eller også stikker problemet dybere. Måske føler han, at du overtræder hans personlige grænse ved at fremvise et liv i den digitale verden, der ikke matcher jeres fælles virkelighed.
Følger du allerede den gode Instagram-etikette, og udbasunerer du ikke din kærestes privatliv uden samtykke, har du dit på det rene. I så fald bør du i stedet lytte til TikToks kaotiske orakel Madonna, når folk har travlt med at dømme hende frem for at dømme sig selv: »Fuck the haters«.
En gylden regel, jeg har lært af at være ekstremt online i lidt for mange år, er, at man i sidste ende altid skal poste for sig selv. Er du glad for det, du slynger ud på Instagram, og hviler du i din onlinepersona, så keep doing you – log på, og lad din kæreste logge af.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære Online
»Jeg er spurgt, men jeg er fri«.
Det står der i et meme, jeg forholdsvis tit tænker på. Og selv om jeg godt ved, at alle husmoderråd siger, at man ikke må forklare det sjove, så gør jeg det altså alligevel. At være ’spurgt’ er at gøre noget, andre er ligeglade med, og det er der altså en sær frihed i. Det meme synes jeg passende, du kan dele, næste gang din kæreste brokker sig over, hvordan du opfører dig online.
Jeg forstår ham egentlig godt, din kæreste, jeg synes, mange mennesker, mig selv inklusive, er pinlige online. Det er jo en akavet lille butiksfront, man stiller sig til skue i. Jeg kan godt synes, at det er lidt ligesom det her tænkte eksempel:
Forestil dig, at du er hjemme hos en ven, måske til en fin middag med god vin til, voksent. Og så mens værten laver lasagne fra bunden, går du rundt og roder lidt i stuen, og der falder du over et udkast til en ønskeseddel. Den uredigerede, hvor det alt for dyre og mærkelige ikke er skåret fra endnu. Så der med en oprigtighed kan stå: »Jeg ønsker mig verdensfred, en flottere røv og ellers en salatslynge, som man gider have stående fremme«.
Sådan er det at se nogens Instagram.
Det er så pinligt at være et menneske, der har lyst til at vise sig frem for andre mennesker, bag hvert et selfie er alt for mange forsøg, bag hver en tekst en tåkrummende lang redaktionsprocess. Eller, gys, det modsatte, et menneske, der står midt i internettets offentlighed uden at have gjort sig umage.
Fortæl din kæreste det, at det hele er en slags skolekomedie, hvor der ikke rigtig er nogen, der har fortalt amatørerne, hvor dårligt de spiller.
Jeg håber, han ingen Instagram har, for det er det eneste rene sted at tale fra. Alle os andre er fælles om at gøre os til for algoritmen, og det vil vi gerne bare have fred til. Det er ikke første eller sidste gang, et menneske har udhulet sig selv for anerkendelsens endorfiner.
fortsæt med at læse
