Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Restaurant Grøften i Tivoli i København serverer klassisk julefrokost. Og Vandhullets skribent har tradition for at spise sig igennem den hvert år.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ibyens madklumme: Come on! I december er der ren amatør-stemning på byens restauranter

Vær klar til at møde julefrokostgæster med Grøn Ga-Jol-ånde og ansigtskulør som ostepops.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Julekøbenhavn er vidunderlig«, siger jeg insisterende til Lasse, der sidder over for mig og spiser en sildemad, imens han himler med øjnene og ryster på hovedet.

»Jo, det synes jeg faktisk den er, Lasse. Eller det har jeg bestemt mig for at synes, at den er. Okay, det har jeg virkelig ikke altid ment, men det gør jeg nu«, prøver jeg og slår ud med armene som for at vise ham Grøftens lyksaligheder.

Luftskibene har fået selskab af julekugler, og et par af tjenerne har nissehuer på. Lasse og jeg spiser altid julefrokost her.

Jeg kan godt selv høre det, og jeg tager da også lige en tår mere af min fadøl og bestiller et par snapse til, inden jeg fortsætter:

»Jeg har valgt Julekøbenhavn til på trods, Lasse. Og jeg skal fortælle dig hvorfor. De sidste 14 dage af november er aldeles rædselsfulde. Solen står op kl. 13.30 og går ned igen kl. 14.45. Sådan føles det i hvert fald. Og jeg kommer kun igennem det helvede med stærk alkohol og re-runs af ’Frasier’«.

»Hvor kan man se ’Frasier’ henne«, spørger Lasse og ser et øjeblik interesseret ud.

»Men så kommer december dansende. Byen er pyntet, der er lys overalt, folk synger. Gløgg, mand! Jeg elsker gløgg. Folk bliver bedre mennesker af gløgg. Og julemaden!«.

Er du på stoffer?

Vi får to velvoksne snapse til, og et stort fad med medister og stuvet spinat, and, hamburgerryg, flæskesteg og rødkål bliver sat imellem os.

»Prøv nu at se på Tivoli! Det er altmodisch og ret vidunderligt, kunstig sne og nisseromantik. Som ’Far til fire i nisseland’«.

»Er du på stoffer? Julekøbenhavn er røv og nøgler, og det gør det ikke mindre irriterende, at du bruger et ord som altmodisch«, siger Lasse med munden fuld af medisterpølse og rødkål på hagen.

»Come on, mand ... Og sgu da specielt når man laver det, du laver. Vi andre kan da bare tage ud af byen, indtil det er overstået«.

»Hvad mener du?«.

»Restauranterne! Barerne! Hver aften er amateur night. I ca 24 dage, for helvede! Man kan ikke få bord et eneste sted med kort varsel, og hvis man kan, kommer man til at spise juleplatten fra Inco ude på toilettet«.

Lasse tømmer sin snaps og bestiller straks to til. Tjeneren sætter et fad æbleflæsk imellem os og tilbyder os gavmildt et par fadøl mere til snapsene.

Lasse har fået vejret igen og fortsætter ufortrødent: »Og alle skal lefle for julefrokostsegmentet. Selv de steder, man kan lide at komme, serverer pludseligt lort, de ellers ikke ville røre med en ildtang, for at presse endnu et vvs-firma fra Ishøj ind afd døren. Så kan man sidde og drikke sin naturvin ved siden af tolv typer med konfliktfrisurer og ansigtstatoveringer, mens man hører Cliff Richard!«.

»Arh, Lasse ... Nu synes jeg, at du ...«.

»Og så kan man ikke vælge andet end deres julemenu, for ellers kan deres køkken ikke følge med. Og så kan man pludseligt ikke få østers længere – til gengæld kan du få drinks med fuckin’ ild i, Lars! Hvad helvede sker der for det?!«.

Han tømmer den nye snaps, mens tjeneren endnu ikke er færdig med at skænke min. I en glidende bevægelse hælder tjeneren en ny en op til Lasse.

»Fuck it ...«, siger Lasse og går til angreb på den lune leverpostej.

Snotstiv på cykelstien

»Og alle restauranter er underbemandede. Alle. Både i køkkenet og på gulvet. På trods af at det der jul er løbet af stablen nu i cirka 2.000 år, kommer det bag på samtlige restauratører, at de hellere må kalde ekstra personale på arbejde«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Idet han siger ’personale’, ryger et større stykke leverpostej ud af Lasses mund og over på min kind. Det lander cirka en centimeter under mit højre øje. Jeg kigger spørgende på ham.

»Hvad«, spørger han irriteret, inden han tømmer snapsen og fortsætter:

»Hvis du synes, det er så fantastisk at spise julemad og dele pladsen med folk, der kun kommer ud en gang om året og derfor opfører sig som pattevisne barbarer på plyndringstogt, synes jeg, du skulle skrive en klumme om det til din lille avis. Hvem helvede skal man snave her for at få en snaps til«, siger Lasse og ser sig panisk omkring.

Den klædeligt overbærende tjener kommer flyvende til med flasken. Mens han hælder op, spørger han, om maden smager os.

»Skønt!«, siger Lasse, nu med munden fuld af æbleflæsk, og fortsætter:

»Og når du så rager snotstiv rundt på cykelstien og tror, du kan få fat på en taxa i december, kan du glemme det. I hvert fald ikke uden at du kommer til at slås med en eller anden pumpet Grøn Ga-Jol-stinkende type med en ansigtskulør som en ostepops om den. Har jeg hørt«.

20 mænd synger

Et sted i den anden ende af Grøften har et selskab bestående af 20 ældre herrer i jakkesæt rejst sig og begyndt afsyngningen af ’Galway Bay’. Hele den store restaurant dæmpes, og det lyder fantastisk.

Lasse holder op med at tale og tygge. En skygge glider over hans ansigt, inden han uanfægtet begynder at spise risalamanden foran sig. Et øjeblik kommer jeg i tvivl om, hvorvidt hans røde øjne skyldes snapsen eller sangen. Jeg kan ikke lade være med at smile.

»Du har noget siddende på kinden, Lars«, siger han uden at kigge op.

Jeg tørrer leverpostejen af kinden og løfter snapseglasset for 20. gang den aften.

»Glædelig jul, Lasse«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På vej hjem i den taxa, jeg ikke måtte slås med nogen for at få fat i, kan jeg ikke lade være med at tænke på, at Lasse jo har ret. Men det har jeg også.

For julen er en potentielt gyselig tid med påtvungethed, overforbrug og grådighed. Men det er også alt det andet: samværet, traditionen, gavmildheden. Et tilbagevendende snapsevædet paradoks behængt med guirlander.

Og hvis ikke du omfavner det, omfavner det dig. Hårdt.

Læs mere:

IBYEN

Pr-foto

Tacos, naturvin og nyt liv i et 00'er-hotspot:  Her er 9 nye spise­steder i København, du skal kende

Lasse Kofod

Udforsk byen:  Her bør du kigge ind, når du kører de 17 stop med Københavns nye metroring

Miriam Dalsgaard

Ibyens gadeguide:  I Nørrebros globale sidegade kan du spise og udforske hele verden

Jens Hartmann Schmidt

Oplev! Spis! Drik!  Sådan skal du bruge 10 timer i Københavns Hollywood

OLESEN PETER HOVE

Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Nanna Navntoft

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

Martin Lehmann

Stor bydelsguide:  Sådan skal du bruge 10 timer i Københavns rå mutant-bydel på ydersiden af Nørrebro

Martin Lehmann

Det bedste stambord, den klammeste kælder og den smukkeste park:   25 københavnere udpeger deres yndlingssted i byen

Hurra!  Hvor holder man en fremragende fødselsdag i København? Ibyen giver dig 12 stærke bud

Mads Nissen

Spis billigt ude:   Her er 9 folkekøkkener i København

Emma Sejersen

Velkommen til hovedstaden:   Den ultimative byguide til nye studerende i København

Louise Herrche Serup

Mor er støjfølsom, far er nærig, og naturvin smager surt:   Her er 10 af de bedste forældrevenlige spisesteder i København

Tobias Nicolai/Tobias Nicolai

Ibyens store burgerguide:  Hvor spiser man Københavns bedste burger? Vi viser vej til 12 saftige bud

Ivan Boll

Henrik Palle guider:  Her finder du Københavns bedste antikvariater

Mads Elsøe (Arkiv)

Ibyens gadeguide:  Gammelt slumkvarter bobler af gode spisesteder

Erik Petersen

Hjælp, min ven skal giftes:  Den perfekte polterabend? Her er 12 anderledes ideer

Veras

Ibyen klæder dig på:  Her er de bedste loppemarkeder i København

Jacob Ehrbahn (arkivfoto)

Spis ude på budget:  Her er Københavns bedste, billige restauranter ifølge 11 kokke og madnørder

Jens Dresling

Ibyen guider:  Der er keramik overalt. Besøg disse 5 små værksteder, hvis du vil se noget af det mest interessante

Maud Lervik

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Louise Serup

Syv hyggelige boghandlere:  Her serverer de byens bedste læsestof til kaffen

Jens Dresling

Guide:   Her er Københavns bedste museumscafeer

Casper Dalhoff

Stjernekok åbner nyt sted på Christianshavn:  Her er 5 ting, du skal spise og drikke i september

Maud Lervik

Ingen gramseri. Ingen racisme. Ingen diskrimination. Er det her fremtidens natklub i København?

»Man bliver grinet af eller får en kommentar som: »Slap dog af, jeg synes bare, din røv er god, tag det som et kompliment«

Inger Christine Løwe

»Jeg ved, at kommentarerne vil komme, for mit tøj vil af nogle blive opfattet som et råb om opmærksomhed«

Peter Hove Olesen

Rundspørge:  Kvinder overvejer, om de kan forsvare sig med nøgler og paraplyer, når de færdes alene om natten

Nanna Navntoft

Sådan svarer du igen:   Råb »kogte gulerødder!« til dem, der chikanerer dig i nattelivet

Philip Davali/Philip Davali

Send os dit tip:  Hvordan skaber vi et tryggere natteliv?

Peter Hove Olesen

Guide:  Her er 3 københavnske klubber med safer space-politik

Peter Hove Olesen

Natklub-ejer:  »Det største problem, vi har, er at mænd ikke kan opføre sig ordentligt, er for fulde eller for nærgående«

Peter Hove Olesen

Mød Club Mafia:  20 unge patruljerer byens natklubber. De er færdige med diskrimination, sexisme og racisme

Olivia Loftlund

38 organisationer tager afstand fra Distortion-leders status­opdatering:  Vi føler os ikke trygge til jeres gadefest

Joachim Adrian

Distortion-leder undskylder:  Jeg forsøgte at være sjov, og det gik helt galt